Hvor lå?
Genopført i Den Gamle By
Den bygning, der i dag er indrettet som Uldspinderi og Dampvæveri i Den Gamle By, har haft mange funktioner, mens den havde adresse i Vestergade nr. 23 og i Østre Møllesti som nr. 2-4 i Aarhus.
Forbygningen mod Vestergade, der havde 13 fag, hvoraf de sidste 2 udgjorde portfagene, blev taget ned, og 10 af gårdens fag blev genopført 1944 i Den Gamle By, hvor bygningen kom til at se ganske anderledes ud.
To gårde
På gadeforløbet fra Østre Møllesti ad Vestergade til Grønnegade, hvor Lokalcenter Møllestien ligger i dag, lå der i 1700tallet to gårde. Den vestlige af de to gårde havde grundmuret pakhus, hvor købmændene Lauritz Gylling og Johan Arntsen i 1730erne drev en god forretning.
Hans Nielsen Fog
Den østlige af de to gårde - på hjørnet af Østre Møllesti og Vestergade - var købmand Hans Nielsen Fogs ( ? -1702) købmandsgård.
Det er en del af gadehuset her fra 1750, der i dag står i Den Gamle By. Under nedtagningen viste det sig, at bygningen ved dets opførsel havde genbrugt tømmer fra et tidligere renæssancehus på stedet.
Borgmestergård
En senere ejer af gården var justitsraad og borgmester Frederik Christian Gleerup (1728-83). Han var borgmester i årene 1762-1783 og havde i 1778 fået bestalling som justitsråd af Christian den Syvende mod en ydelse på 100 rigsdalere til Katedralskolens bibliotek!
Købmand Bendix Davidsen
Købmand Bendix Davidsen (1782-1857) ejede gården i nogle år. I 1818 købte kommunen den rummelige gård af handelsfirmaet Ree og Co. for 7.000 rigsdalere for at indrette den til skole.
Frue Sogns Borgerskole
Den 18. januar 1819 kunne starte undervisning i bygningerne, hvor der undertiden kunne være op til 50 elever i en klasse. I skolebygningerne var der også indrettet enkelte lejligheder til lærerne. Skolen fungerede både som drenge- og pigeborgerskole til 1847.
Kongelige besøg på skolen
Kong Frederik VI besøgte Aarhus i 1824, 1826, 1828 og 1830. I 1824 synes han ikke at have skænket skolevæsenet nogen tanke. Til gengæld aflagde han besøg på skolen i Vestergade, både i 1826 og i juni 1828 under sit ophold i Aarhus. De benovede elever sang ved Majestætens indtræden i 1826 trestemmigt et nygjort Kongedigt, forfattet af Stiftsprovst Lindhardt, hvis vers altid dukkede op i byens avis, når kongen var i nærheden.
-
Velkommen Konge i vor Skole-Hal
Du Fader for vort Land og Rige!
Alfader ser din Daad; du finde skal
for Kongedaad din Løn i Himmerige
Den 8. juni 1830 betrådte kongen atter ”Skole-Hallen” i Vestergade og blev igen modtaget med provst Lindhardts romantiske digtning.
Ny skoleordning
Frue Sogns Skole bestod til 1847, hvor der skete en reorganisering af Skolevæsenet i Aarhus. De to borgerskoler blev nedlagt, og tre andre opstod: Den højere Borgerdrengeskole - Den lavere Borgerdrengeskole - Borgerskolen for piger.
Nyt til drengene – det gamle til pigerne
I 1847 flyttede drengene ind i en splinterny skolebygning. De flyttede dog ikke langt, for bygningen lå længere nede i Østre Møllesti i forlængelse af den gamle skolebygning.
Den gamle bygning på hjørnet af Østre Møllesti og Vestergade kom derefter i en årrække til kun at rumme pigeborgerskolen. Ved hjælp af et plankeværk blev gården delt i en skolegård for drenge og en for piger.
Skolerne flytter
Den lavere Borgerdrengeskole blev nedlagt i 1880. De to andre skoler flyttede sidenhen til nybyggede skoler. Drengene flyttede i 1890 til Munkegade Skole, og pigerne indtog indtil videre drengenes forladte skole i Østre Møllesti. I 1900 blev det pigernes tur til at flytte. De kunne drage op til den ligeledes nybyggede skole i Christiansgade.
Andre funktioner
Bygningernes rømmede skolelokaler fik hurtigt andre formål. Pastor Seidelin fra Vor Frue Kirke havde holdt søndagsskole her med stor tilslutning allerede i 1870erne, hvor også byens folkebibliotek havde fundet et tilholdssted.
Folkebibliotek
Det første egentlige folkebibliotek i Aarhus blev indviet 10.marts 1869 på den nybyggede Paradisgades Skole (1862), der havde afløst den gamle friskole i Gammel Munkegade. Efter en kort overgang på Katedralskolen flyttede det i 1876 til lokaler i Borgerpigeskolen, hvor det forblev til 1934, da biblioteket flyttede til den nyopførte bygning i Mølleparken. I 2015 mistede biblioteket sin egen identitet som sådan, da det flyttede til nyt millardbyggeri på Aarhus Havn under paraplybetegnelsen Multimediehuset Dokk1.
Lukkede hylder
Under tilværelsen som folkebibliotek i Vestergade blev bøgerne også udlånt gratis, men borgerne havde ikke selv adgang til hylderne. Biblioteket blev mere anset for en social foranstaltning end en oplysende institution.
Bogbudget på 8 kroner
Der var udlån to aftener om ugen fra klokken 20 til 21. Om mandagen for lånere med navne, der begyndte med A til L, og om torsdagen for efternavnene fra M til Ø. Der var ingen kataloger, og bibliotekaren havde ingen særlig uddannelse og arbejdede gratis.
Bøgerne var indbundne i triste mørke farver og var ofte antikvariske. Aldersgrænsen var 20 år, da unge lærlinge gentagne gange havde gjort sig skyldige i uorden. De første år havde man 700 bind til 500 lånere. I 1926 havde biblioteket 8 kroner om året til at købe bøger for. I 1920erne måtte byens 70.000 indbyggere deles om 5.000 bind.
Andre offentlige og private institutioner
En mangfoldighed af andre brugere rykkede efterhånden også ind i de gamle bygninger, der lå centralt i byen. Mange havde blot til huse her i nogle få år, andre som Folkebiblioteket gennem mange år.
Aarhus Plejeforening
Aarhus Plejeforening, der var stiftet i 1885, var en af de første institutioner, der flyttede ind. Den holdt til i bygningen helt op til 1938. Foreningen havde til formål at yde hjælp til de fattige og syge, som blev henvist af byens læger og diakonisser. De kunne få hjælp under sygdom og rekonvalescens og modtage god og nærende kost i form af middagsmad. Der var adgang til foreningens køkken i Østre Møllesti nr. 2-4.
Poliklinik
En anden velgørende institution var Aarhus Poliklinik, der var stiftet i 1900. Klinikken havde haft til huse både på St. Josephs Hospital og i Rosensgade 28, inden den rykkede ind i bygningen, hvor også Børneklinikken hørte til i en årrække. Her kunne børn fra ubemidlede familier få gratis behandling.
Værneskole
En tredje institution, der med fordel kunne bruge de efterladte undervisningslokaler, var Den var blevet oprettet i 1914 for børn, som ikke kunne følge den normale skolegang på byens skoler. Den fik til huse i skolebygningen fra 1847 og i nedslidte lokaler i den gamle bygning i Vestergade. Eleverne, som almindeligvis udgjorde at antal omkring 40, blev fordelt efter alder i tre klassetrin. Værneskolen flyttede i 1934 til den herskabelige villa Marienlund ved Grenåvej over for indkørslen til Risskov. De fysiske rammer blev betydeligt bedre ved udflytningen til det lyse og venlige miljø i Marienlund, hvor der var fire klasselokaler til disposition.
Haandgerningsskole
I de årlige vejvisere for Aarhus fra den tid kan man følge andre foreninger, forretninger og institutioner flytte ind og ud af de gamle bygninger:
Fru Riis’s Haandgerningsskole havde undervisning her gennem flere år. Stadsingeniørens Kontor havde lokale her, hvor Brandvæsenet i øvrigt også havde administration i et par år. Stadsgartneren ligeledes. I 1918 boede her en syerske og en arbejder, og Logen ”Danmark” havde lokale på 1. salen i nogle år.
Vandrerhjem m.m.
Fra 1935 til 1938 er der ifølge Vejviseren vandrerhjem her, og i 1940erne har og De Unges Idræt samlingslokaler i bygningen, der også har J. A. Petersens Cykelreparation i Vestergade.
